Douglasgran (Pseudotsuga menziesii) har en rødlig kerne med harpiks og kernestoffer. Kerneveddet er tæt og mindre gennemtrængeligt end splintveddet. Andelen af kerneved er stor, men lidt mindre end hos lærk, hvilket giver en moderat udnyttelse ved opskæring.

Holdbarheden i jord er moderat til ringe og afhænger af træets kvalitet – hurtigtvokset træ holder sjældent mere end 10 år. Uden jordkontakt kan douglasgran dog holde over 20 år, og forsøg har vist en levetid på over 30 år.

Træet har typisk store, levende knaster omkring grenkransene. I modsætning til lærk har det ingen vækstspændinger eller snoet vækst og er derfor meget formstabilt. Sammen med sin høje stivhed gør det douglasgran velegnet til bærende konstruktioner, terrassebrædder og beklædning. Vær dog opmærksom på, at det let kan flække ved sømning – søm eller skru derfor i god afstand fra endetræet.

Douglasgran bruges især til bærende konstruktioner, terrasser og facadebeklædning. Udbuddet er mindre end for gran og lærk, da arten kun i begrænset omfang importeres og endnu ikke er lige så kendt. Til gengæld er tilgængeligheden fra danske skove omtrent den samme som for lærk.